LANG & LANG Rideudstyr
LANG & LANG Rideudstyr er ejet af mor og datter Joan og Kathrine Lang. Vi har vores butik i Kolind på det naturskønne Djursland og vores webshop www.langoglang.dk.
Med +25 års erfaring med rideudstyr og med Kathrine som rytter, har vi en masse erfaringer at dele ud af. Vores store passion er at bidrage med vores viden.
Alle vores brands er nøje udvalgt, og vi forhandler kun produkter, som vi selv vil bruge. Andet synes vi er forkert.
Dét at vi selv bruger langt de fleste af de brands, som vi forhandler, giver os en ballast af viden om de forskellige produkters styrker.
Vi er vilde med at nørde rideudstyr og finde produkter, der kan optimere vores dagligdag med hestene – hvad end det gælder træning, stævner eller den daglige gang i stalden.
Vores ønske med LANG & LANG er at skabe et livstilsunivers inden for rideudstyr, at give en masse inspiration samt at hjælpe og dele ud af vores viden.
Virksomhedsprofiler samt speciale- og interesseområder er udfyldt og tilføjet af leverandørerne og er ikke baseret på viden eller vurdering fra Hest & Rytter.
